Sprudlende børnestemmer og rytmisk dunken fra talrige hamre fyldte luften, da julen kom kørende til Wolff Svendsen i går. Kontoret på Industrivænget blev fyldt af nisser, børn og julens eventyr, da den gamle brandbil i bogstaveligste forstand trillede forbi.
Nok har vi holdt julefrokost, og julearrangement med juletræer og gløgg for alle vores ansatte, men igår var noget særligt og helt anderledes – fordi vi blev en del af et lokalt initiativ – en del af Den levende julekalender til glæde for Hillerøds børn.
Den levende julekalender triller med nisser og julemusik i brandbilen forbi 24 forskellige steder i julemåneden, hvor nissen skal findes, og der er lidt godter. Hos os havde han gemt sig højt oppe i et loftsvindue og var glad for at blive fundet.
Vi satte stor pris på, at gennemsnitsalderen på kontoret blev sænket gevaldigt denne dag og særligt, at der kom liv i vores hamre. Hele kvarteret dunkede, mens børnene sømmede de fuglehuse, der stod klar til dem, færdige. Mange tak til Stark for at støtte op omkring projektet og levere træ til børnene.
Jeg er glad for at være en del af et lokalt juleintiativ, som kan være med til at skabe julestemning i byen og glæder mig allerede til næste år