Certificeringer er positive tilkendegivelser, og derfor bliver vi da glade, når de kommer vores vej.
Det gælder både de tre Gazeller, som vi har modtaget akkurat ligesom, vi også er stolte af nu at have modtaget Bisnodes tildelte AAA for højeste kreditværdighed.

Blandt de heldige
Når der kun er 2,7 procent af alle danske virksomheder, der har opnået certificeringen, betyder det også noget særligt. 
Vi sætter pris på at kunne vise vores nuværende og kommende samarbejdspartnere, leverandører og kunder, at der er styr på økonomien og tryghed omkring vores økonomiske status.
For i bund og grund betyder certificeringen for os, at vi øger vores troværdighed overfor hele vores berøringsflade. 

Fra usynlig til synlig
Vi betragter os selv som en stabil virksomhed. Men noget andet er, hvad andre ser. Og her kommer certificeringen ind i billedet, fordi vi via den kan vise, at vi har et stærkt finansielt fundament at bygge på. Dermed også at vi kan garantere leveringssikkerhed for vores kunder, der aldrig behøver bekymre sig, heller ikke i krisetider.

For vi sætter pris på den tillid, andre viser os dag efter dag, og kan nu også udadtil dokumentere, at vi har til hensigt at være en stærk partner i branchen i mange år fremover.