Pensionisten Ole Bøgh Jørgensen har fået sin faste gang på vores værksted, og det er vi ret stolte af.
For Ole kan noget særligt, som ikke mange håndværkere formår. Han kan nemlig med præcision og omhu restaurere gammelt træværk, som kræver, at man kan bestyre særlige maskiner og har erfaring med flere hundrede år gamle emner. Og det kan han til fingerspidserne efter en livstid på Hillerød Maskinsnedkeri.

En fræser?
Alle snedkere og tømrere kan rube høvlen og afretteren, mens ikke mange ved, hvordan man bestyrer fræseren. Og det er nødvendigt, når der skal laves profiler, krummelurer og særlige sprosser. Den erfaring har Ole, som ejede Hillerød Maskinsnedkeri, som han arvede fra sin far. Men da ingen af Oles døtre ville fortsætte virksomheden, måtte den efter 100 år i Hillerød desværre lukke. Og med dens lukning mister byen en kompetence indenfor det særlige snedkerhåndværk, som det er at rekonstruere og renovere gammelt håndværk og bygningsdele.

Masser af tålmodighed og mere af den
Man kan ikke haste noget igennem, når man arbejder med bevaringsværdige elementer. 250 år gamle vinduer kræver tålmodighed. For jo ældre, des større er udfordringen. Restaurering er et særligt pudsearbejde, fordi man ikke bare kan skille tingene ad for at lave dem, uden de går i stykker.
Der skal slibes jern til profilering, og eftersom alt i dag leveres med faste opstillinger, er der ikke noget af det gamle, der passer ind. Alt skal måles efter, og det tager tid, så pillearbejdet med at rette, høvle, skære på båndsaven og lave tapper kan godt løbe op.

Tid, tid og tid
Men netop fordybelsen og tålmodigheden er det, der gør arbejdet interessant for Ole. For det er noget særligt hver eneste gang, og hovsaløsninger findes ikke. I gamle dage fandtes der ikke standardløsninger eller moduler kun håndhøvlede og håndlavede produkter. Derfor er intet lige, ens eller vinkelret og reparation kræver håndbyggeri med snilde, omhu og i den grad akkuratesse. Det gjaldt eksempelvis arbejdet
på det 500 år gamle Selsø Slot, hvor vinduesrammer skulle rekonstrueres, efter slottet havde ligget ubeboet i et par hundrede år. Nu til dags ville man bare kunne skifte sprosserne, men den går ikke med gamle elementer, hvor alt er individuelle mål fra vindue til vindue.

Fra Strandvejen til Munkeruphus
Lige nu er Ole i gang med et 250 år gammelt hus med ødelagte sprosser efter hærværk med mursten. For netop hærværk eller råd er de typiske grunde til at gammelt træ skal genskabes. Og når forsikringsselskaber samtidig er inde over, skal arbejdet laves præcis magen til, for ellers skal det hele skiftes.
Sideløbende arbejdes der på Munkeruphus, og en gammel dør med udskæringer på et domicil på Strandvejen, der skal laves på stedet, ligesom profiler til dekorationerne på Nødebo Kirkes tårn også er undervejs på værkstedet. Og selvom Ole nogle gange hjælper med lidt plader der skal skæres eller belåninger i en dør, så er det, som Ole betegner som yngre opgaver typisk “kun” omkring 100 år gamle.

Her er ikke noget med akkord
For at kunne arbejde med bevaringsværdige elementer kræver det en stor interesse i snedkerarbejde. Der skal først måles op, arbejdet er langsomt og det samme gælder efterbehandling med eksempelvis linolie. Og det er ikke mange snedkere eller tømrere, som kan det gamle håndværk eller hjemmevant arbejder med fredede huse, da deres timer typisk går med at montere færdige produkter. Ganske få har eget værksted, og ifølge Ole kan det godt blive en bombe under branchen.

Hellere høvlebænk end kaffe
De mange års arbejde og nusseri omkring ældre træ, maskiner, og tvinger etc. betyder, at Ole befinder sig bedst blandt sine maskiner frem for i kaffestuen. Han holder faktisk mest af at stå ved høvlebænken, som han siger, for sådan har det jo været i over 50 år.
Vi håber, at møde Ole på vores matrikel i mange år endnu. Han satser selv på 10 år. For hans far fortsatte til han faldt om som 84 årig, og det er også Oles mål. For han værdsætter at gå på arbejde, ligesom han altid har gjort uafhængig af, hvor mange timer, han lagde som selvstændig.
Og vi værdsætter, at han med sine særlige evner lægger vejen forbi værkstedet hver eneste
dag.